fbpx

Sofie G

Måske vidste jeg det allerførste gang hun stod i butikken, og søgte læreplads. Vidste hvor godt hun ville passe ind her, hånd i handske.

Meeen jeg var ikke helt klar, nogle gange skal jeg lige samle kræfter, finde mod, til at starte et nyt læreforløb op. Det er et stort og vigtigt ansvar, måske det største jeg har, udover at være en mor.

Nå, men da jeg endelig blev klar kom hun igen, og min “gamle” Sofie og jeg kiggede hinanden dybt i øjnene og hviskede “ tror du, det jeg tror? Kan det virkelig passe?”

Og ja, det passer, Sofie G kom og så og sejrede.
Prøvetiden er ovre, selvom der ikke rigtig var nogen prøvetid, for hun er fantastisk.

Sofie er sød og klog og sjov, rigtig sjov. Hun er sådan en “ op på hesten” kvinde.

Når vi presser hende, for det gør vi, når man er dygtig, så bider hun tænderne sammen, smøger ærmerne op, og gør det.

Lodder det, hun troede hun ikke kunne endnu. Lykkes, hver gang.

Hun er med andre ord dygtig.
Hun er lærenem og videbegærlig, holder godt på værktøjet. Og så har hun haft tusind jobs før hun kom til os.

Hun er god til mennesker, taler let med alle.

Vi kan takke Sofies “Bedste” (det hedder en mormor, når man kommer nordenfjords fra) for at Sofie fandt passionen for guld og sølv og ædelsten, for Bedste har haft faget som interesse hele sit liv, og det smittede af på Sofie.

Tak fordi du er med.

Kh Chefen.

Læs mere fra hverdagen hos Milas Jewellery

Kompagnistræde 8  •  1208 København K.  •  Tel. 33 13 19 07

Tilmeld dig nyhedsbrevet
og deltag hver måned i konkurrencen om et gavekort på 1000 kr.

Vi trækker en vinder hver måned resten af 2019.