fbpx

The dreamteam

Mød mine guldsmede og lærlinge.

Teamwork makes the dream work

Her på mit guldsmedeværksted møder du både uddannede guldsmede og nogle, der er i lære og på vej.
De er alle håndplukket til at arbejde her sammen.
Det er dygtige mennesker og de har hver især specialer,  men har alle en bred faglighed. Vi arbejder på at være dygtige, en lærling skal lave noget svært hver dag, så bliver man dygtig.
Siden 1995 har jeg udlært 14 guldsmede, hvoraf flere har fået medaljer, seneste lærling endte ovenikøbet som nordisk mester i guldsmedehåndværk, og nu arbejder hun her som guldsmed.

Vi hjælper hinanden, et smykke skabes ofte af flere hænder. Hver især laver vi det, vi er bedst til på det smykke, vi laver til dig.

For tiden er vi fire guldsmede og tre lærlinge på værkstedet.
Jeg kan fortælle meget om dem hver især, men fælles er, at de er dygtige dedikerede unge kvinder. De har vid og bid, og er som guldsmede alle som én ambitiøse og ordentlige. De elsker det smukke fag, præcis som jeg gør, derfor er de her hos mig.

Minna Lund

Sofie

Sofie, guldsmed hos Milas Jewellery

Sofie har jeg været så heldig at kende i snart 14 år. Hun kom først som lærling og efter endt læretid rejste hun et år, men kom tilbage. Så heldig kan man være. 

Læs mere

Hun er uundværlig, føles det som.  

Sofie er min højre hånd, mit overblik, min sparringspartner, mit kompas. Hun er også den, der passer webshop og hjemmeside, når hun altså ikke fatter diamanter og laver snirkler på fine smykker, som er det, der er hendes spidskompetence.

Lea

Lea guldsmed uddannet hos Milas Jewellery

Min nordiske mester, det praler jeg glad og gerne af. Lea har været i lære i 100 år og en omvej, for hun startede i Aarhus, holdt op igen, stod i lære som butikselev et andet sted,

Læs mere

og så kom hun endelig hjem til os igen.

Lea er teknisk, grundig, tålmodig, forstående, nørdet, og professor-distræt og hyggelig.

Lea blev i 2018 nordisk mester i guldsmedehåndværk.

Mie

Mie, guldsmed ved filenavet hos Milas Jewellery

Mie er også udlært hos mig, men i min butik i Aarhus, mens den var. Mie er den, der samler os, passer på os, ser det andre ikke ser. Hun er varm og mild og god.

Læs mere

Vi er startet forfra sammen efter hendes læretid i Aarhus og et par år, hvor hun har arbejdet andre steder. 

Mie er en allround guldsmed. Hun fatter, reparerer, laver nye smykker, vejleder kunder og er lærlingementor oveni.

Line

Line guldsmedelærling hos Milas Jewellery Cph

Line er min ældstelærling i skrivende stund. Om få måneder er hun færdig med sin svendeprøve. Line elsker teknikken i guldsmedefaget. Hun er værkstedets farmor.

Læs mere

Line elsker alt oldschool, ordentlighed, håndarbejde, håndværk, hjemmelavet, grundighed og Dolly Parton.

Hun er mere end almindeligt dygtig.
Hvis vi er heldige bliver Line som guldsmed et stykke tid, når hun er udlært.

Vigga

Vigga, lærling hos guldsmed Milas Jwewellery

Vigga er en særlig historie, for hun er andet og mere end min lærling. Vigga er min ældste datter og har været med mig i butikken og på værkstedet i snart 20 år.

Læs mere

Nu har hun besluttet, at guld og sølv og ædelsten også skal være hendes liv, og er startet i lære hos os.
Pludselig blev mit Milas til vores Milas og en generation blev til to: Milas2G.


Det er en inderlig glæde at dele sin fascination og kærlighed til materialerne og faget, med én man er så tæt forbundet med. Det er ikke kedeligt, hun er dygtig, heldigvis. Hun er brændende engageret, ihærdig og fuld af passion.

Cathrine

Cathrine, guldsmedelærling hos Milas Jewellery

Cathrine er den yngste lærling. Næsten lige startet, hun søgte læreplads for 7 år siden, men det blev ikke, nu er hun tilbage og det er så godt og rigtigt.

Læs mere

Cathrine er blid og forsigtig, holder på guld og sten som var det en nyfødt baby. Hun er grundig, eftertænksom. Hun elsker guld og har også kastet sin kærlighed på perler. Det er en god dag på værkstedet, når Cathrine skal lave perlesmykker.

Det er mit dreamteam

Behøver jeg sige, at de er som familie for mig? At jeg ville holde jul med dem, hvis det bød sig?
De er mit dreamteam.

Når dage er, som dage er bedst, har vi sjov og ballade og spiser kage til, og laver alt det flotteste og bedste vi kan på samme tid.
Det er det gode liv, det er et godt arbejdsliv.

For mange år siden spurgte en veninde mig: ”Er du ikke stolt af alt det her?”
Og jeg vidste faktisk ikke, hvad jeg skulle svare, for barren er høj, meget høj, og jeg havde faktisk aldrig tænkt over at være stolt.
Men svaret er ja. Jeg er stolt, når der er flow, når alle arbejder, og trives med hinanden. Når vi hjælper hinanden på vejen til de bedste resultater.
Når lyden af glade stemmer blander sig med værktøjets musik på mit værksted, så er jeg stolt og glad.

Det får du også med i æsken sammen med dit fine håndlavede smykke;
engagement, faglighed og arbejdsglæde.

Kompagnistræde 8  •  1208 København K.  •  Tel. 33 13 19 07

Bliv opdateret?
tilmeld dig vores nyhedsbrev!