fbpx

At være forelsket i sin guldbutik

Jeg er lidt forelsket.
Den er jo gammel nu, guldbutikken. Så indimellem er der ting vi må sætte i stand, forny, skifte ud.
Og rengøring😳😳😳 åhhh at holde en guldbutik ren og pæn!
Nå, men jeg har købt nyt lys til værksted, butik og vinduer. Og min søde mand brugte fredag og lørdag sammen med en god ven, min datter og hendes kæreste, på at skrue det gamle ned, og sætte det nye op.
Og jeg har ryddet op og ryddet op og ryddet mere op.
Otte travle kvinder….. mange flere kunder…. det roder og bliver sq også beskidt.

I dag gjorde vi så rent, skrubbede og skurede til den store guldmedalje.

Gav træværket olie, alt den slags der kan synes kedeligt, men!!!
For mig er det kærlighed.
Der er så mange gode minder, så mange dejlige timer, så mange nære samtaler i det sted, for mig.
Man besjæler sit sted tror jeg. Knofedt og kærlighed, og en inderlig taknemmelighed fik mit Milas i dag, i timevis. Jeg gik der med min datter og hendes kæreste, og talte lidt om livet, om arbejdet, om det hele, mens vi gjorde rent.
Og nu skinner den. En funklende skattekiste, med alle de fine smykker pigerne og jeg har lavet.
Jeg glæder mig til mandag, og en ny uge i min butik.
🙏🏼måske ses vi?!?

Rengøring i guldbutikken, Milas Jewellery

Læs mere fra hverdagen hos Milas Jewellery

Kompagnistræde 8  •  1208 København K.  •  Tel. 33 13 19 07

Tilmeld dig nyhedsbrevet
og deltag hver måned i konkurrencen om et gavekort på 1000 kr.

Vi trækker en vinder hver måned resten af 2019.